Gå til sidens indhold

Svendborg

Tættere på Svendborg Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Svendborg Kommune.

Uddannelserv2

Uddannelser i hele landet

Danmarks unge skal kunne tage en uddannelse, uanset hvor i landet de bor. Derfor har regeringen og Folketinget besluttet, at en række uddannelser skal flyttes uden for de store byer.

Blandt andet skal det fremover være muligt at uddanne sig som lærer i Svendborg Kommune.

 

Skattecentrev2

Skattecentre skaber bedre balance

Svendborg Kommune har fået et af de otte nye skattecentre, regeringen har oprettet. Det har været en topprioritet for regeringen at genoprette vores skattevæsen med nye skattecentre og flere medarbejdere.

Samtidig skal skattevæsenet være til stede i hele landet. De mange nye arbejdspladser vil bidrage til et Danmark, der hænger bedre sammen.

Regeringen har i alt oprettet otte nye skattecentre med 1.000 ekstra medarbejdere.

Boligerv2

Flere og grønnere boliger

Vi vil over de kommende år bruge 30 milliarder kroner på at renovere almene boliger. Alene i Svendborg Kommune vil vi bruge mindst 64 millioner på at renovere 242 boliger.

Det er godt for de omkring én million danskere, som bor i en almen bolig, og som nu kan se frem til forbedringer.

Og det er godt for klimaet, når der udskiftes vinduer, isoleres bedre eller oliefyret bliver skiftet ud til fordel for noget mere klimavenligt.

Overnatning I Skovv2

Adgang til gratis overnatning i danske skove

Oplevelser i det fri er en kilde til livskvalitet for rigtig mange danskere. God adgang til naturen er afgørende for, at børn, unge og voksne kan få gode friluftsoplevelser og samtidig lære at tage vare på vores fælles natur.

Derfor har vi udvidet muligheden for gratis overnatning i 77 nye statsskove i hele Danmark, hvor man frit må slå sit telt op for en nat.

Blandt andet kan man nu overnatte i Rødme Svinehaver i Svendborg Kommune.

Velfærd Børnv2

Råd til velfærd i hele Danmark

Danskerne skal opleve den samme høje kvalitet i velfærden, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi flyttet 1,4 milliarder kroner til især provins- og yderkommuner.

Svendborg Kommune har fået 91 millioner kroner. Det synes vi er retfærdigt.

Vi har også sikret, at pengene følger med, når der bliver flere ældre. Og vi har sat penge af til målrettet at løfte kvaliteten.

Flere pædagoger i vores daginstitutioner. Flere lærere i folkeskolen. Og flere uddannede medarbejdere til vores ældre.

Grøn Off Transportv2

Grøn omstilling af den kollektive trafik

Danmark skal være en grøn stormagt. Der skal tænkes og handles grønt både nationalt og lokalt, når vi skal forbedre klimaet. Grønne kommunale transportløsninger er en vigtig del af omstillingen.

Derfor har regeringen indgået klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med udvalgte kommuner, så danskerne får mere grøn kollektiv transport.

I Svendborg Kommune skal alle nye busser være nulemissionsbusser.

Nattelivaszonerv2

Mere tryghed i nattelivet

Det skal være trygt at opholde sig i nattelivet i Svendborg Kommune. Selvom langt de fleste godt kan finde af at have en hyggelig aften i byen, kan der være enkelte personer og grupper, som skaber utryghed.

Derfor har vi styrket politiets muligheder for at holde dømte voldsmænd væk fra nattelivet ved at give politiet lov til at oprette nattelivszoner.

Det har Fyns Politi gjort i Svendborg, så der er mere sikkert at have en festlig aften i nattelivet.

Infrastruktur Cykel Copyv2

Nye cykelstier skal skabe bedre sammenhæng

At cykle er både sundt for kroppen og godt for klimaet. Det skal fremover være nemmere at vælge cyklen frem for bilen. Det kræver bedre forhold for cyklisterne i hele landet.

Vi bygger derfor flere cykelstier, så det er nemmere at komme frem og tilbage på jernhesten.

I Svendborg Kommune kommer der cykelsti ved Hvidkilde Gods vest for Svendborg samt stikrydsning i Vester Skerning.

Mød din borgmester

Bo Hansen

Borgmester

Svendborg

Se mere

I 150 år har Socialdemokratiet kæmpet for et bedre Danmark. 

Vi tror på, at det er styrken af vores fællesskaber og vores vilje til at bruge dem, der afgør vores fremtid.

Og vi arbejder for, at vi også i fremtiden skal være et land med tillid og sammenhængskraft. 

Det arbejde starter og slutter lokalt. Også i Svendborg Kommune. 

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 31.12 2024.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse