Gå til sidens indhold

Skive

Tættere på Skive Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Skive Kommune.

Velfærd Børnv2

Råd til velfærd i hele Danmark

Danskerne skal opleve den samme høje kvalitet i velfærden, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi flyttet 1,4 milliarder kroner til især provins- og yderkommuner.

Skive Kommune har fået 43 millioner kroner. Det synes vi er retfærdigt.

Vi har også sikret, at pengene følger med, når der bliver flere ældre. Og vi har sat penge af til målrettet at løfte kvaliteten.

Flere pædagoger i vores daginstitutioner. Flere lærere i folkeskolen. Og flere uddannede medarbejdere til vores ældre.

Infrastruktur Motorvej Copyv2

Bedre infrastruktur

Danmark skal bindes endnu stærkere sammen. Derfor har vi vedtaget en stor infrastrukturplan.

Over de kommende år skal der investeres mange milliarder kroner i veje, cykelstier, kollektiv transport og i at bekæmpe vejstøj.

Også i Skive Kommune, hvor vi investerer i øget kapacitet på Rute 34 mellem Haderup og Skive N.

Det gør hverdagen nemmere for danskere og danske virksomheder, som skal bruge mindre tid i hverdagen på at holde i kø på vejene. 

Boligerv2

Flere og grønnere boliger

Vi vil over de kommende år bruge 30 milliarder kroner på at renovere almene boliger. Alene i Skive Kommune vil vi bruge mindst 35 millioner på at renovere 212 boliger.

Det er godt for de omkring én million danskere, som bor i en almen bolig, og som nu kan se frem til forbedringer.

Og det er godt for klimaet, når der udskiftes vinduer, isoleres bedre eller oliefyret bliver skiftet ud til fordel for noget mere klimavenligt.

Infrastruktur Cykel Copyv2

Nye cykelstier skal skabe bedre sammenhæng

At cykle er både sundt for kroppen og godt for klimaet. Det skal fremover være nemmere at vælge cyklen frem for bilen. Det kræver bedre forhold for cyklisterne i hele landet.

Vi bygger derfor flere cykelstier, så det er nemmere at komme frem og tilbage på jernhesten.

I Skive Kommune kommer der en dobbeltrettet cykelsti langs Sallingsundvej mellem Roslev og Harre.

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2025.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse