Gå til sidens indhold

Rebild

Tættere på Rebild Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Rebild Kommune.

Velfærd Børnv2

Råd til velfærd i hele Danmark

Danskerne skal opleve den samme høje kvalitet i velfærden, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi flyttet 1,4 milliarder kroner til især provins- og yderkommuner.

Rebild Kommune har fået 22 millioner kroner. Det synes vi er retfærdigt.

Vi har også sikret, at pengene følger med, når der bliver flere ældre. Og vi har sat penge af til målrettet at løfte kvaliteten.

Flere pædagoger i vores daginstitutioner. Flere lærere i folkeskolen. Og flere uddannede medarbejdere til vores ældre.

Urørt Skovv2

Mere urørt skov og biodiversitet

Vi har brug for meget mere urørt skov og vild natur, hvor naturen kan trives på dens egne præmisser.

Derfor har vi aftalt at stoppe kommerciel træfældning i 32 statslige skove, og samtidig skrue op for indsatsen, så vi får meget mere urørt skov de kommende år.

Blandt andet i Rold Skov i Rebild Kommune. Det er et stort grønt skridt i retning af at stoppe naturkrisen og styrke biodiversiteten.

Lokal Frihedv2

Lokal frihed skal styrke velfærden

Rebild Kommune har fået fuldstændig frihed fra statslige regler inden for dagtilbudsområdet.

Vi vil væk fra statslig detailstyring og bureaukrati. Der skal være friere rammer lokalt, så medarbejdere og ledere kan bringe deres faglighed i spil. Det skal løfte velfærden og give mere tid til kerneopgaven.

Derfor har regeringen lavet velfærdsaftaler med syv kommuner, som får frihed inden for et velfærdsområde.

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2025.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse