Gå til sidens indhold

Lyngby-Taarbæk

Tættere på Lyngby-Taarbæk Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Lyngby-Taarbæk Kommune.

Mere Skovv2

Mere skov tæt på hovedstaden 

Flere borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune skal have grønne åndehuller. Derfor har regeringen sørget for, at der plantes op til 200 hektar ny statslig skov i hovedstadsområdet.

Skove er et værdifuldt rum, som bruges af mange mennesker og fællesskaber, og bynær skov giver en mere mangfoldig natur i byerne.

De nye skove skal plantes på arealer, hvor potentialet for øget biodiversitet er størst, og hvor tilgængeligheden til grønne områder i dag er mindst.

Urørt Skovv2

Mere urørt skov og biodiversitet

Vi har brug for meget mere urørt skov og vild natur, hvor naturen kan trives på dens egne præmisser.

Derfor har vi aftalt at stoppe kommerciel træfældning i 32 statslige skove, og samtidig skrue op for indsatsen, så vi får meget mere urørt skov de kommende år.

Blandt andet i Jægersborg Hegn m.fl. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er et stort grønt skridt i retning af at stoppe naturkrisen og styrke biodiversiteten.

Generationsforureningerv2

Oprydning efter generationsforurening

Lundtoftevej 150 - 160 i Lyngby-Taarbæk Kommune har i årevis været et stærkt forurenet område og en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Med store konsekvenser for både mennesker og miljø.

Vi kan ikke fortsætte med at give problemet med giftige grunde videre til de kommende generationer.

Derfor har regeringen sat penge af til at tage hul på det store arbejde med at ryde op efter generationsforureningerne.

Boligerv2

Flere og grønnere boliger

Vi vil over de kommende år bruge 30 milliarder kroner på at renovere almene boliger. Alene i Lyngby-Taarbæk Kommune vil vi bruge mindst 549 millioner på at renovere 1363 boliger.

Det er godt for de omkring én million danskere, som bor i en almen bolig, og som nu kan se frem til forbedringer.

Og det er godt for klimaet, når der udskiftes vinduer, isoleres bedre eller oliefyret bliver skiftet ud til fordel for noget mere klimavenligt.

Infrastruktur Motorvej Copyv2

Bedre infrastruktur

Danmark skal bindes endnu stærkere sammen. Derfor har vi vedtaget en stor infrastrukturplan.

Over de kommende år skal der investeres mange milliarder kroner i veje, cykelstier, kollektiv transport og i at bekæmpe vejstøj.

Også i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor vi investerer i øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3 samt forbedring af frakørsel fra Lyngby Omfartsvej til Lyngbyvej ved Vintapperrampen.

Det gør hverdagen nemmere for danskere og danske virksomheder, som skal bruge mindre tid i hverdagen på at holde i kø på vejene. 

Infrastruktur Cykel Copyv2

Nye cykelstier skal skabe bedre sammenhæng

At cykle er både sundt for kroppen og godt for klimaet. Det skal fremover være nemmere at vælge cyklen frem for bilen. Det kræver bedre forhold for cyklisterne i hele landet.

Vi bygger derfor flere cykelstier, så det er nemmere at komme frem og tilbage på jernhesten. I Lyngby-Taarbæk Kommune kommer der cykelsti på Grønnevej.

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2025.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse