Gå til sidens indhold

Kolding

Tættere på Kolding Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Kolding Kommune.

Urørt Skovv2

Mere urørt skov og biodiversitet

Vi har brug for meget mere urørt skov og vild natur, hvor naturen kan trives på dens egne præmisser.

Derfor har vi aftalt at stoppe kommerciel træfældning i 32 statslige skove, og samtidig skrue op for indsatsen, så vi får meget mere urørt skov de kommende år.

Blandt andet i Stenderup skovene i Kolding Kommune. Det er et stort grønt skridt i retning af at stoppe naturkrisen og styrke biodiversiteten.

Klimatilpasningv2

Styrket klimatilpasning

Stigende vandstand i havet, flere skybrud og flere oversvømmelser fra vandløb. Det er advarslen i klimaprognoserne.

Oversvømmelserne, som på det seneste har ramt flere steder i Danmark, understreger, hvor vigtig klimatilpasning er. Og hvor svært det er at styre naturens kræfter.

Derfor har vi nu kortlagt de særligt oversvømmelsestruede områder og givet Kolding Kommune et vigtigt værktøj til at beskytte borgerne og boligområder, hvor risikoen for oversvømmelse er stor.

Boligerv2

Flere og grønnere boliger

Vi vil over de kommende år bruge 30 milliarder kroner på at renovere almene boliger. Alene i Kolding Kommune vil vi bruge mindst 434 millioner på at renovere 627 boliger.

Det er godt for de omkring én million danskere, som bor i en almen bolig, og som nu kan se frem til forbedringer.

Og det er godt for klimaet, når der udskiftes vinduer, isoleres bedre eller oliefyret bliver skiftet ud til fordel for noget mere klimavenligt.

Overnatning I Skovv2

Adgang til gratis overnatning i danske skove

Oplevelser i det fri er en kilde til livskvalitet for rigtig mange danskere. God adgang til naturen er afgørende for, at børn, unge og voksne kan få gode friluftsoplevelser og samtidig lære at tage vare på vores fælles natur.

Derfor har vi udvidet muligheden for gratis overnatning i 77 nye statsskove i hele Danmark, hvor man frit må slå sit telt op for en nat.

Blandt andet kan man nu overnatte i Drenderup Skov og Harte Skov i Kolding Kommune.

Infrastruktur Motorvej Copyv2

Bedre infrastruktur

Danmark skal bindes endnu stærkere sammen. Derfor har vi vedtaget en stor infrastrukturplan.

Over de kommende år skal der investeres mange milliarder kroner i veje, cykelstier, kollektiv transport og i at bekæmpe vejstøj.

Også i Kolding Kommune, hvor vi investerer i udvidelse af E45/E20 ved Kolding .

Det gør hverdagen nemmere for danskere og danske virksomheder, som skal bruge mindre tid i hverdagen på at holde i kø på vejene. 

Infrastruktur Cykel Copyv2

Nye cykelstier skal skabe bedre sammenhæng

At cykle er både sundt for kroppen og godt for klimaet. Det skal fremover være nemmere at vælge cyklen frem for bilen. Det kræver bedre forhold for cyklisterne i hele landet.

Vi bygger derfor flere cykelstier, så det er nemmere at komme frem og tilbage på jernhesten.

I Kolding Kommune kommer der cykelstier langs Lyshøj Allé i Strandhuse og på Buen samt en cykelsti på Skolebakken i Nr. Bjert.

Nattelivaszonerv2

Mere tryghed i nattelivet

Det skal være trygt at opholde sig i nattelivet i Kolding Kommune.

Selvom langt de fleste godt kan finde af at have en hyggelig aften i byen, kan der være enkelte personer og grupper, som skaber utryghed.

Derfor har vi styrket politiets muligheder for at holde dømte voldsmænd væk fra nattelivet ved at give politiet lov til at oprette nattelivszoner.

Det har Sydøstjyllands Politi gjort i Kolding, så der er mere sikkert at have en festlig aften i nattelivet.

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2025.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse