Gå til sidens indhold

Kerteminde

Tættere på Kerteminde Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Kerteminde Kommune.

Grøn Off Transportv2

Grøn omstilling af den kollektive trafik

Danmark skal være en grøn stormagt. Der skal tænkes og handles grønt både nationalt og lokalt, når vi skal forbedre klimaet. Grønne kommunale transportløsninger er en vigtig del af omstillingen.

Derfor har regeringen indgået klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med udvalgte kommuner, så danskerne får mere grøn kollektiv transport.

I Kerteminde Kommune skal alle nye busser være nulemissionsbusser.

 

Klimatilpasningv2

Styrket klimatilpasning

Stigende vandstand i havet, flere skybrud og flere oversvømmelser fra vandløb. Det er advarslen i klimaprognoserne.

Oversvømmelserne, som på det seneste har ramt flere steder i Danmark, understreger, hvor vigtig klimatilpasning er. Og hvor svært det er at styre naturens kræfter.

Derfor har vi nu kortlagt de særligt oversvømmelsestruede områder og givet Kerteminde Kommune et vigtigt værktøj til at beskytte borgerne og boligområder, hvor risikoen for oversvømmelse er stor.

Velfærd Børnv2

Råd til velfærd i hele Danmark

Danskerne skal opleve den samme høje kvalitet i velfærden, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi flyttet 1,4 milliarder kroner til især provins- og yderkommuner.

Kerteminde Kommune har fået 21 millioner kroner. Det synes vi er retfærdigt.

Vi har også sikret, at pengene følger med, når der bliver flere ældre. Og vi har sat penge af til målrettet at løfte kvaliteten.

Flere pædagoger i vores daginstitutioner. Flere lærere i folkeskolen. Og flere uddannede medarbejdere til vores ældre.

Boligerv2

Flere og grønnere boliger

Vi vil over de kommende år bruge 30 milliarder kroner på at renovere almene boliger. Alene i Kerteminde Kommune vil vi bruge mindst 78 millioner på at renovere 103 boliger.

Det er godt for de omkring én million danskere, som bor i en almen bolig, og som nu kan se frem til forbedringer.

Og det er godt for klimaet, når der udskiftes vinduer, isoleres bedre eller oliefyret bliver skiftet ud til fordel for noget mere klimavenligt.

Infrastruktur Cykel Copyv2

Nye cykelstier skal skabe bedre sammenhæng

At cykle er både sundt for kroppen og godt for klimaet. Det skal fremover være nemmere at vælge cyklen frem for bilen. Det kræver bedre forhold for cyklisterne i hele landet.

Vi bygger derfor flere cykelstier, så det er nemmere at komme frem og tilbage på jernhesten.

I Kerteminde Kommune kommer der cykelsti mellem Flødstrup og Revninge.

Mød din borgmester

Kasper Ejsing Olesen

Borgmester

Kerteminde

Se mere

I 150 år har Socialdemokratiet kæmpet for et bedre Danmark. 

Vi tror på, at det er styrken af vores fællesskaber og vores vilje til at bruge dem, der afgør vores fremtid.

Og vi arbejder for, at vi også i fremtiden skal være et land med tillid og sammenhængskraft. 

Det arbejde starter og slutter lokalt. Også i Kerteminde Kommune. 

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2025.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse