Gå til sidens indhold

Hedensted

Tættere på Hedensted Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Hedensted Kommune.

Velfærd Børnv2

Råd til velfærd i hele Danmark

Danskerne skal opleve den samme høje kvalitet i velfærden, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi flyttet 1,4 milliarder kroner til især provins- og yderkommuner.

Hedensted Kommune har fået 4 millioner kroner. Det synes vi er retfærdigt.

Vi har også sikret, at pengene følger med, når der bliver flere ældre. Og vi har sat penge af til målrettet at løfte kvaliteten.

Flere pædagoger i vores daginstitutioner. Flere lærere i folkeskolen. Og flere uddannede medarbejdere til vores ældre.

Nærpolitiv2

Tryghed tæt på danskerne

Danskerne skal kunne regne med, at politiet kommer, når vi har brug for det. Uanset hvor i landet man bor. Vi mener, at politiet skal bringes tættere på borgerne og være langt mere til stede lokalt.

Regeringen har derfor sammen med Folketinget oprettet 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet, med mindst fem fast tilknyttede politibetjente, som kender lokalområdet.

En af de nye nærpolitienheder ligger i Hedensted Kommune.

Infrastruktur Motorvej Copyv2

Bedre infrastruktur

Danmark skal bindes endnu stærkere sammen. Derfor har vi vedtaget en stor infrastrukturplan.

Over de kommende år skal der investeres mange milliarder kroner i veje, cykelstier, kollektiv transport og i at bekæmpe vejstøj.

Også i Hedensted Kommune, hvor vi investerer i udvidelse af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg S.

Det gør hverdagen nemmere for danskere og danske virksomheder, som skal bruge mindre tid i hverdagen på at holde i kø på vejene. 

Gymnasierv2 (1)

Hjælp til gymnasier uden for de store byer

Små ungdomsårgange og en stigende søgning mod gymnasier i større byer presser økonomien hos en række mindre gymnasier.

Blandt andet stod Tørring Gymnasium i Hedensted Kommune til at miste en stor del af sit tilskud over de kommende år.

Derfor har vi givet en ekstra hånd til gymnasierne uden for de store byer. For vi mener, det er afgørende for unges uddannelsesmuligheder, at der fortsat er gymnasier i alle dele af landet.

Boligerv2

Flere og grønnere boliger

Vi vil over de kommende år bruge 30 milliarder kroner på at renovere almene boliger. Alene i Hedensted Kommune vil vi bruge mindst 33 millioner på at renovere 293 boliger.

Det er godt for de omkring én million danskere, som bor i en almen bolig, og som nu kan se frem til forbedringer.

Og det er godt for klimaet, når der udskiftes vinduer, isoleres bedre eller oliefyret bliver skiftet ud til fordel for noget mere klimavenligt.

Klimatilpasningv2

Styrket klimatilpasning

Stigende vandstand i havet, flere skybrud og flere oversvømmelser fra vandløb. Det er advarslen i klimaprognoserne.

Oversvømmelserne, som på det seneste har ramt flere steder i Danmark, understreger, hvor vigtig klimatilpasning er. Og hvor svært det er at styre naturens kræfter.

Derfor har vi nu kortlagt de særligt oversvømmelsestruede områder og givet Hedensted Kommune et vigtigt værktøj til at beskytte borgerne og boligområder, hvor risikoen for oversvømmelse er stor.

Overnatning I Skovv2

Adgang til gratis overnatning i danske skove

Oplevelser i det fri er en kilde til livskvalitet for rigtig mange danskere. God adgang til naturen er afgørende for, at børn, unge og voksne kan få gode friluftsoplevelser og samtidig lære at tage vare på vores fælles natur.

Derfor har vi udvidet muligheden for gratis overnatning i 77 nye statsskove i hele Danmark, hvor man frit må slå sit telt op for en nat.

Blandt andet kan man nu overnatte i Ussinggård Anneksskov og Ussinggård Sønderskov i Hedensted Kommune.

Vandmiljøv2

Bedre beskyttelse af vandmiljøet

Danmark skal være et grønt foregangsland. Også når det gælder vores fiskeopdræt. Vores vandmiljøet er i krise, og havet skal ikke være en skraldespand.

Derfor ønsker vi hverken flere eller større havbrug i Danmark, som udleder stoffer direkte til vandmiljøet. Derfor har vi ryddet op og sikret et effektivt tilsyn med havbrugene – også i Hedensted.

Vi skal være et grønt foregangsland – og i fremtiden vil fiskeopdræt være mere bæredygtigt.

Infrastruktur Cykel Copyv2

Nye cykelstier skal skabe bedre sammenhæng

At cykle er både sundt for kroppen og godt for klimaet. Det skal fremover være nemmere at vælge cyklen frem for bilen.

Det kræver bedre forhold for cyklisterne i hele landet.

Vi bygger derfor flere cykelstier, så det er nemmere at komme frem og tilbage på jernhesten.

I Hedensted Kommune kommer der stitunnel ved Tørring.

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 31.12 2024.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse