Gå til sidens indhold

Greve

Tættere på Greve Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Greve Kommune.

Klimatilpasningv2

Styrket klimatilpasning

Stigende vandstand i havet, flere skybrud og flere oversvømmelser fra vandløb. Det er advarslen i klimaprognoserne.

Oversvømmelserne, som på det seneste har ramt flere steder i Danmark, understreger, hvor vigtig klimatilpasning er. Og hvor svært det er at styre naturens kræfter.

Derfor har vi nu kortlagt de særligt oversvømmelsestruede områder og givet Greve Kommune et vigtigt værktøj til at beskytte borgerne og boligområder, hvor risikoen for oversvømmelse er stor.

Nærpolitiv2

Tryghed tæt på danskerne

Danskerne skal kunne regne med, at politiet kommer, når vi har brug for det. Uanset hvor i landet man bor. Vi mener, at politiet skal bringes tættere på borgerne og være langt mere til stede lokalt.

Regeringen har derfor sammen med Folketinget oprettet 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet, med mindst fem fast tilknyttede politibetjente, som kender lokalområdet.

En af de nye nærpolitienheder ligger i Greve Kommune.

Infrastruktur Cykel Copyv2

Nye cykelstier skal skabe bedre sammenhæng

At cykle er både sundt for kroppen og godt for klimaet. Det skal fremover være nemmere at vælge cyklen frem for bilen. Det kræver bedre forhold for cyklisterne i hele landet.

Vi bygger derfor flere cykelstier, så det er nemmere at komme frem og tilbage på jernhesten.

I Greve Kommune kommer der etablering af cykelstier langs Tune Landevej og fællessti langs Køge Bugt Motorvejen.

Infrastruktur Motorvej Copyv2

Bedre infrastruktur

Danmark skal bindes endnu stærkere sammen. Derfor har vi vedtaget en stor infrastrukturplan.

Over de kommende år skal der investeres mange milliarder kroner i veje, cykelstier, kollektiv transport og i at bekæmpe vejstøj.

Også i Greve, hvor vi investerer i håndtering af trængselsplet Ishøj-sammenfletningen ved tilslutningsanlæg 27 Greve N.

Det vil gøre hverdagen nemmere for danskere og danske virksomheder, som skal bruge mindre tid i hverdagen på at holde i kø på vejene.

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2025.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse