Gå til sidens indhold

Faaborg-Midtfyn

Tættere på Faaborg-Midtfyn Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Faaborg-Midtfyn Kommune.

Velfærd Børnv2

Råd til velfærd i hele Danmark

Danskerne skal opleve den samme høje kvalitet i velfærden, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi flyttet 1,4 milliarder kroner til især provins- og yderkommuner.

Faaborg-Midtfyn Kommune har fået 61 millioner kroner. Det synes vi er retfærdigt.

Vi har også sikret, at pengene følger med, når der bliver flere ældre. Og vi har sat penge af til målrettet at løfte kvaliteten.

Flere pædagoger i vores daginstitutioner. Flere lærere i folkeskolen. Og flere uddannede medarbejdere til vores ældre.

Skattecentrev2

Skattecentre skaber bedre balance

Faaborg-Midtfyn Kommune har fået et af de otte nye skattecentre, regeringen har oprettet. Det har været en topprioritet for regeringen at genoprette vores skattevæsen med nye skattecentre og flere medarbejdere.

Samtidig skal skattevæsenet være til stede i hele landet. De mange nye arbejdspladser vil bidrage til et Danmark, der hænger bedre sammen.

Regeringen har i alt oprettet otte nye skattecentre med 1.000 ekstra medarbejdere.

Gymnasierv2 (1)

Hjælp til gymnasier uden for de store byer

Små ungdomsårgange og en stigende søgning mod gymnasier i større byer presser økonomien hos en række mindre gymnasier.

Blandt andet stod Faaborg Gymnasium i Faaborg-Midtfyn Kommune til at miste en stor del af sit tilskud over de kommende år.

Derfor har vi givet en ekstra hånd til gymnasierne uden for de store byer. For vi mener, det er afgørende for unges uddannelsesmuligheder, at der fortsat er gymnasier i alle dele af landet.

Boligerv2

Flere og grønnere boliger

Vi vil over de kommende år bruge 30 milliarder kroner på at renovere almene boliger. Alene i Faaborg-Midtfyn Kommune vil vi bruge mindst 125 millioner på at renovere 166 boliger.

Det er godt for de omkring én million danskere, som bor i en almen bolig, og som nu kan se frem til forbedringer.

Og det er godt for klimaet, når der udskiftes vinduer, isoleres bedre eller oliefyret bliver skiftet ud til fordel for noget mere klimavenligt.

Overnatning I Skovv2

Adgang til gratis overnatning i danske skove

Oplevelser i det fri er en kilde til livskvalitet for rigtig mange danskere. God adgang til naturen er afgørende for, at børn, unge og voksne kan få gode friluftsoplevelser og samtidig lære at tage vare på vores fælles natur.

Derfor har vi udvidet muligheden for gratis overnatning i 77 nye statsskove i hele Danmark, hvor man frit må slå sit telt op for en nat.

Blandt andet kan man nu overnatte i Kistrup Skov i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Grøn Off Transportv2

Grøn omstilling af den kollektive trafik

Danmark skal være en grøn stormagt. Der skal tænkes og handles grønt både nationalt og lokalt, når vi skal forbedre klimaet. Grønne kommunale transportløsninger er en vigtig del af omstillingen.

Derfor har regeringen indgået klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med udvalgte kommuner, så danskerne får mere grøn kollektiv transport.

I Faaborg-Midtfyn Kommune skal alle nye busser være nulemissionsbusser.

Infrastruktur Cykel Copyv2

Nye cykelstier skal skabe bedre sammenhæng

At cykle er både sundt for kroppen og godt for klimaet. Det skal fremover være nemmere at vælge cyklen frem for bilen. Det kræver bedre forhold for cyklisterne i hele landet.

Vi bygger derfor flere cykelstier, så det er nemmere at komme frem og tilbage på jernhesten.

I Faaborg-Midtfyn Kommune kommer der cykelsti fra Faaborg til Svanninge Bakker samt fra Sandager til Trunderup.

Mød din borgmester

Hans Stavnsager

Borgmester

Faaborg-Midtfyn

Se mere

I 150 år har Socialdemokratiet kæmpet for et bedre Danmark. 

Vi tror på, at det er styrken af vores fællesskaber og vores vilje til at bruge dem, der afgør vores fremtid.

Og vi arbejder for, at vi også i fremtiden skal være et land med tillid og sammenhængskraft. 

Det arbejde starter og slutter lokalt. Også i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2025.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse