Gå til sidens indhold

Ida Auken

Politiske poster

  • Grøn trepartsordfører og landbrugsordfører

Ida Auken er Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, og blev første gang valgt ind i 2007. Hun var miljøminister i den socialdemokratisk ledet regering fra 2011 til 2014, og har ligeledes været formand for Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg.

Ida Auken er udpeget som Young Global Leader af World Economic Forum, hvor hun også har siddet i en lang række råd og været medstifter af The Circulars, en global pris for cirkulær økonomi. Derudover har Ida Auken i samarbejde med Ingeniørforeningen stiftet SIRI-Kommissionen, som arbejder med digitalisering og kunstig intelligens. Ida Auken har været redaktør på en række bøger og er ligeledes forfatter til flere artikler og bogen DANSK, der udkom i 2018.

Den grønne omstilling er Ida Aukens politiske hjertebarn. Det er kampen mod klimaforandringerne og for et bæredygtigt samfund, der igennem de sidste to årtier har drevet hendes politiske virke. Hun vil rykke samfundet i en grønnere og mere retfærdig retning, og politik giver mening for Ida Auken, når det lykkes at omsætte store drømme, håb og visioner til konkret handling og politiske forandringer.

Ida Auken tror på, at Danmark har brug for et stort, stærkt og visionært parti i spidsen, hvis vi skal lykkes med at vise verden, at det kan lade sig gøre at bremse klimaforandringerne og samtidig sikre den sociale balance og en sund økonomi.

Ida Auken fik 21.723 personlige stemmer ved folketingsvalget den 5. juni 2019, og blev dermed det folketingsmedlem med 10. flest personlige stemmer. Hun er valgt i Københavns Storkreds.