Socialdemokratiets samværspolitik
Socialdemokratiet skal være et parti og en organisation med plads til alle. Et fællesskab, hvor alle skal føle sig velkomne, være trygge og mødes med gensidig respekt. Der skal være plads til den enkelte uanset køn, seksualitet, kønsidentitet, etnicitet, religiøs overbevisning mv. Vores udgangspunkt er, at alle mennesker er unikke, tænkende og reflekterende mennesker. Alle skal behandles ligeværdigt
Vores grundlæggende politiske værdier om frihed, lighed og solidaritet skal også være bærende internt i partiet og organisationen og i vores måde at omgås hinanden. I Socialdemokratiet stræber vi efter en kultur, hvor alle bliver hørt, set og involveret.
Som politisk parti skal vi kunne rumme forskelligheder, uenigheder og en politisk debat
med højt til loftet, hvilket forudsætter en helt grundlæggende tryghed.
Vi skal sammen skabe et trygt miljø, hvor krænkende adfærd (chikane, mobning, seksuel chikane, homo-, bi- og transfobi og alle former for diskrimination) ikke finder sted, og hvor der bliver handlet, hvis det alligevel forekommer.
Formålet med samværspolitikken er at udtrykke, hvilken kultur der skal være bærende i Socialdemokratiet samt hvilket ansvar man har som leder i Socialdemokratiet.
Læs hele samværspolitikken her.
Læs om Socialdemokratiets retningslinjer mod krænkende adfærd her.