Peter Knudsen (1848-1910)
Formand: 1882-1910
Handskemager Peter Knudsen var optaget af at opbygge en stærk arbejderbevægelse på grundlag af et samarbejde mellem den faglige og den politiske gren. Han skabte en disciplin, hvor indbyrdes uenighed indadtil i partiet blev tolereret, men hvor enighed udadtil var et absolut krav.
Knudsen var tilhænger af et socialdemokratisk parti, der kunne samarbejde med borgerlige social-liberale partier, så længe det ikke truede socialdemokraternes selvstændighed og var til gavn for arbejderne. Knudsen var blandt andet fortaler for et samarbejde med Det Radikale Venstre, som blev stiftet i 1905.
Knudsen blev valgt til socialborgmester i København i 1909 og fratrådte sin post som formand. Socialdemokratiet havde på det tidspunkt 40.000 medlemmer og var talrigt repræsenteret i kommuner og i Folketinget.