Mogens Lykketoft (1946- )
Formand: 2002-2005
Mogens Lykketoft var finansminister og udenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. Lykketoft blev valgt til ny formand for Socialdemokratiet med det klare mål at vinde regeringsmagten tilbage. Et skuffende folketingsvalg i 2005 fik Lykketoft til at overlade posten til yngre kræfter.
For første gang i Socialdemokratiets lange historie blev det partiets medlemmer, der skulle vælge formand og statsministerkandidat ved en urafstemning. Der var to kandidater: Tidligere minister Frank Jensen og tidligere medlem af Europa-Parlamentet Helle Thorning-Schmidt. Det blev Thorning-Schmidt, som fik flest stemmer.