Udenrigspolitik
NATO
Socialdemokratiet ønsker et stærkt og solidt NATO-samarbejde, der garanterer Danmarks militære og territoriale sikkerhed.
I mere end 70 år har vores sikkerhed været forankret i forsvarsalliancen og står det til os, skal Danmark også i fremtiden være en NATO-kerneallieret. For vi tror på, at gennem fællesskabet vokser vores styrke.
I en tid, hvor Rusland udgør en betydelig sikkerhedspolitisk udfordring, er der brug for, at demokratierne står sammen, og at Danmark er i front, når det gælder den europæiske sikkerhed, NATO’s styrkeopbygning og den militære afskrækkelse i Øst.
Derfor har vi stillet os i spidsen for den største investering i dansk forsvar i nyere tid, så vi får løftet vores forsvarsudgifter til to pct. af BNP. For der er brug for en fælles styrkelse og konsolidering af NATO på tværs af medlemslandene. En styrkelse, der sker bedst, hvis vi både forfølger et militært og et politisk spor.
For NATO er en forsvarsalliance og et politisk fællesskab, hvor vi står sammen om demokrati og frihed og står vagt om de internationale spilleregler. Derfor er det godt, at Norden nu samler sig i NATO – og vi bakker helhjertet op om Sveriges og Finlands ønske om at blive en del af NATO.
Det har vi gjort
-
Vi har ydet et stort bidrag til NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil. Det gælder især forsvar af de tre baltiske lande, der med den nuværende krisesituation i Rusland står i en sårbar situation.
-
Vi har siden d. 24. februar løftet NATO’s styrkeopbygning i Baltikum, blandt andet med udsendelse af en kampbataljon på 800 soldater til Letland, en fregat inklusiv helikopter, et C130 transportfly, op til 20 F-16 kampfly til håndhævelse af suverænitet i luftrummet over NATO-landene såvel som operatørbidrag og stabsbidrag til NATO’s hovedkvarter.
-
Vi har med et bredt flertal af Folketingets partier givet håndslag på, at vi skal leve op til vores NATO-forpligtigelse, og at Danmarks forsvarsudgifter i 2033 vil være løftet til to pct. af BNP årligt.
-
Vi har stillet en sikkerhedsforsikring til Finland og Sverige i den overgangsperiode, hvor deres ansøgning om medlemskab i NATO behandles, fordi Danmark bakker op om NATO-udvidelsen.
Ukraine
Putins blodige angreb på Ukraine d. 24. februar har kastet Europa ud i den største sikkerhedspolitiske krise siden den kolde krig. Det er et uprovokeret militært angreb på en suveræn og fredelig nation – det strider mod international lov, FN-pagten og folkeretten, og det er fuldkommen uacceptabelt.
Derfor er det ikke kun et angreb på Ukraine, men også på hele det regelbaserede internationale samarbejde, som vi har opbygget siden Anden Verdenskrig.
Vi tror på fællesskabet, og derfor har det altid været afgørende for os at sikre stærke, internationale alliancer. Nu er der mere end nogensinde brug for, at vi står sammen med vores allierede.
Når Putin truer os og forsøger at skabe splid, skal vi rykke tættere sammen. Det er ikke kun den europæiske fred, men også vores grundlæggende værdier, der er under angreb.
Vi har presset på for at sikre historisk hårde sanktioner mod Putin og givet Ukraine vores fulde opbakning – både økonomisk, militært og humanitært.
Ukraine er vores nærområde, vores nabos nabo, og derfor har vi en særlig forpligtelse til at hjælpe. I skelsættende øjeblikke som d. 24. februar er det helt afgørende, at Danmark stiller sig på den rette side af historien og står op for vores værdier.
Det har vi gjort
-
Vi har ydet omfattende direkte støtte til Ukraine, herunder våbenhjælp for mere end 3,8 mia. kroner, og vi har stillet en lang række af militære bidrag til rådighed for NATO, herunder fregatbidrag, kamp-, overvågnings- og transportfly, en bataljonskampgruppe, et støttestyrkebidrag, personel- og stabsbidrag med videre.
-
Vi har indgået det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik sammen med Venstre, Konservative, SF og Radikale for at håndtere den nye sikkerhedspolitiske situation. Vi har afsat en reserve på tre en halv mia. kroner årligt i 2022 og 2023 for at styrke Forsvarets aktuelle beredskab, samt givet håndslag på et historisk løft af udgifterne til Forsvaret på to pct. af BNP i overensstemmelse med vores forpligtelse overfor NATO inden udgangen af 2033. Med det nationale kompromis har vi desuden udskrevet folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
-
Vi har sendt over en halv mia. kroner afsted til humanitær hjælp i Ukraine og nabolandene. Og vi har modtaget tusindvis af ukrainere her i landet. Med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget har vi fået vedtaget en særlov for de ukrainere, der er på flugt fra Putins bomber. Med loven giver vi de ukrainske flygtninge et midlertidigt opholdsgrundlag, så de hurtigt kan blive en del af det danske samfund og få adgang til uddannelse, sundhedsydelser og arbejdsmarkedet.
-
Vi har presset på i EU for de hårdest mulige sanktioner mod Rusland. Og for at gøre os uafhængige af Putins olie og gas har vi taget initiativ til blandt andet udrulning af fjernvarme senest i 2028 og 100 pct. grøn gas i 2030, samt sikret fremrykning og forøgelse af biogasproduktionen.
-
Sanktionerne er rettet mod den russiske økonomi, mod Kreml’s magtbase og mod de personer, der er involveret i Ruslands uprovokerede krig mod Ukraine. De har til formål at svække den russiske regerings evne til at finansiere sin krigsførelse mod Ukraine. Det er nøje afpasset for at ramme de ansvarlige og for at påføre Kreml en høj pris for sin fremfærd.
Vær med i fællesskabet!
Medlemmerne er rygraden hos Socialdemokratiet.
Som medlem bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Bliv medlem nu
Gå til indmeldelseVil du være med i fællesskabet?
Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 31.12 2024.