Lavere skat på arbejde

Lavere skat på arbejde

Socialdemokratiet vil sænke skatten på arbejde for 4 mia. kr. Pengene skal blandt andet komme fra en reform af jobcentrene.

Større gevinst ved at arbejde
Danmark er bygget på arbejde. Det store flertal af den voksne befolkning er i arbejde. Mange unge har fritidsjob efter skole og et job under studierne. Og stadig flere seniorer tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.

At tjene sine egne penge betyder selvforsørgelse og økonomisk uafhængighed. Men også meget mere end det. At være en del af en arbejdsplads giver fællesskab, selvværd og værdighed. Og arbejde er det, der holder samfundets hjul i gang. Det er rygraden i vores unikke samfundsmodel.

Noget af det vigtigste vi giver videre til vores børn er forståelsen for den selvstændighed og værdighed, det giver, når man går på arbejde og tjener sine egne penge. Bidrager til samfundet med det man kan. Alle forældre ved, hvor svært det kan være at få hverdagen – og undertiden husholdningsbudgettet – til at hænge sammen. Der skal være en større gevinst for den enlige mor, som hver dag står tidligt op og tager turen ind på jobbet efter at have afleveret børn i dagtilbuddet.

Derfor vil Socialdemokratiet sænke skatten på arbejde med i alt 4 mia. kr. om året, når det er fuldt indfaset.

Konkret foreslår vi at hæve beskæftigelsesfradraget. Vi vil forhøje satsen med 2 pct.-point og det maksimale fradrag med 8.300 kr. Forslaget vil blive gradvist indfaset fra 2023 og i de efterfølgende år. Det kommer oveni de forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, der allerede er besluttet tidligere i år.

Derudover vil vi hæve det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Konkret foreslår vi at hæve fradragssatsen med 3 pct.-point og det maksimale fradrag med 11.400 kr.

Det får den enkelte ud af forslaget

Når forslaget er fuldt indfaset vil en arbejderfamilie med to voksne i arbejde få 3-4.200 kr. i årlig skattelettelse. Den maksimale skattelettelse er på ca. 2.100 kr. per person og er den samme også for højtlønnede. Enlige forsørgere vil dog få mere med en samlet skattelettelse på op til godt 5.000 kr. årligt.

Finansiering

En klogere og mere værdig beskæftigelsesindsats
En del af finansieringen skal findes ved at fortsætte reformen af jobcentrene. Danmark er et af de lande i verden, der bruger allerflest penge på den aktive beskæftigelsesindsats. Vi mener, at der er potentiale for en mere effektiv og fokuseret indsats, hvor borgerne mødes med respekt og værdighed, og hvor der er et skarpt fokus på det, der hjælper borgerne i job.

Målet er en reel gentænkning af beskæftigelsesindsatsen. Hvor vægten ligger på resultater frem for proceskrav. En væsentlig del af reformen bliver derfor at sætte jobcentrene og kommunerne fri af statens proceskrav.

Det er allerede aftalt, at vi skal finde 1,1 mia. kr. i besparelser på jobcentrene fra 2024. Men der er fortsat et stort potentiale for at fjerne proceskrav og fokusere indsatsen. Eksempelvis mener vi ikke, at jobcentrene skal bruge tid og ressourcer på at kontakte syge borgere, der har en arbejdsgiver.

Vi tror på, at det vil få en større effekt, hvis vi flytter penge fra de indsatser, som ikke hjælper borgere tættere på et job, og i stedet bruger dem på at sænke skatten på arbejde. Der skal fortsat stilles tydelige krav til ledige om, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det kan gøres for langt færre penge, end vi bruger i dag.

Anvendelse af merprovenu fra vinterpakke
Endelig finansieres skattelettelsen af aftalen om vinterhjælp, som blev indgået 23. september. Aftalen er varigt overfinansieret med ca. 1 mia. kr.

Mia. kr. 2030
Forhøjelse af satsen og det maksimale beskæftigelsesfradrag 3,8
Forhøjelse af satsen og det maksimale beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 0,2

Finansiering
Jobcenterreform 3
Udisponeret overfinansiering i aftale om vinterhjælp 1

Note: Provenuskønnene er angivet efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget øger den strukturelle beskæftigelse med 1.350 personer. Sammen med regeringens allerede gennemførte politik og vores reformforslag Danmark kan mere III har vi dermed gennem konkrete forslag vist, hvordan beskæftigelsen strukturelt kan øges med 9.000 personer i 2030.