Gå til sidens indhold

Et Danmark tættere på hverdagen

Et Danmark tættere på hverdagen 

Danmark er for lille til store forskelle. Alle danskere skal have samme muligheder og velfærd. Vi skal kunne bo, arbejde og uddanne os i hele Danmark. Siden Socialdemokratiet overtog ansvaret for at lede Danmark, har vi langt om længe vendt tidligere tiders centralisering.

Vi har gjort det muligt at uddanne sig i hele landet, og forbedret mulighederne for at optage lån til køb af et hus i landdistrikterne, så det ikke længere skal være postnummeret, der er afgørende for, om man kan låne til boligen.

Vi har oprettet 20 nye nærpolitienheder, oprettet otte nye skattecentre rundt om i Danmark og afsat penge til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet. Endelig har vi sikret et mere retfærdigt udligningssystem, så yderkommunerne får flere penge.

Desværre er mulighederne for de danskere, der bor i landdistrikterne og i provinsen blevet mere og mere ulige fordelt gennem de seneste årtier. Mange har set, hvordan den lokale skole, sygehus, politistation eller seminarium er blevet lukket. Hvordan busruter er blevet nedlagt og butikkerne forsvundet fra gadebilledet.

For mange danskeres tilfælde er afstanden til uddannelse, sundhed og anden offentlig velfærd kun vokset og vokset. Men centralisering er ikke nogen naturkraft. Vi vil gøre op med centraliseringen og flytte velfærden tættere på borgerne.

Derfor ønsker Socialdemokratiet at skabe bedre rammer for at bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Det handler om at sætte ind på en lang række forskellige områder.
Det har vi gjort de seneste tre år gennem en lang række af politiske udspil og aftaler. Fordi vi mener, at Danmark er for lille til store forskelle.  

Det har vi gjort

  • Vi har lavet et mere retfærdigt udligningssystem, hvor vi blandt andet flytter flere penge til yderkommunerne. Det drejer sig om hele 1,4 mia. kr. som flyttes til landet 30 yderkommuner.

  • Vi har styrket nærpolitiet med 20 nye nærpolitienheder med lokale betjente.

  • Vi har sat penge af til, at der bliver oprettet op til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet i de kommende år.

  • Uddannelser bliver flyttet ud i hele landet og vi har styrket gymnasierne i tyndtbefolkede områder, så der fortsat er uddannelsesmuligheder tæt på.

  • Vi har indgået en aftale om at løfte skattevæsnet med 8 nye skattecentre og 1.000 ekstra skattemedarbejdere placeret rundt om i Danmark.

  • Vi binder Danmark bedre og grønnere sammen med veje, cykelstier og kollektiv transport med historiske investeringer for over 105 mia. kr.

  • Vi har iværksat initiativer, som adresser udfordringer med butiksdød i provinsen og i landdistrikterne. I den forbindelse har vi afsat 180 mio. kr. til en pulje til fornyelse af bymidter i mindre og mellemstore byer, som kommunerne kan søge.

  • Vi har afsat penge til at styrke akutindsatsen, så hjælpen kommer hurtigt frem i alle dele af landet, ligesom vi har indgået en aftale med en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en fast læge tæt ved deres bopæl – og at der skal flere læger til almen praksis i lægedækningstruede områder.

  • Vi har forbedret mulighederne for danskere bosiddende i landdistrikterne at finansiere visse ejerboliger i landdistrikter gennem en statsgaranti på den yderste del af lånet.

Apropos...

En stram udlændingepolitik

En udlændingepolitik, der samler Danmark

Se mere

Klima og Miljø

Danmark er igen en grøn stormagt

Se mere

Uddannelse

Uddannelse for alle

Se mere

Erhvervs­uddannelser

Erhvervsuddannelser gør Danmark rigere

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2025.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse